Udlændinge- og Integrationsministeriet ansætter særlig rådgiver

19-01-2023

Jens Christiansen bliver igen ansat som særlig rådgiver for Kaare Dybvad Bek.

Jens Christiansen får til opgave at bistå udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek med politisk sparring og rådgivning.

I december 2020 blev Jens Christiansen ansat som særlig rådgiver for Kaare Dybvad Bek i Indenrigs- og Boligministeriet. I maj 2022 rykkede han sammen med Kaare Dybvad Bek til Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor han var ansat frem til valgudskrivelsen i oktober sidste år.

Jens Christiansen har før sin ansættelse som særlig rådgiver   drevet virksomheden Christiansen Solo med policyudvikling og strategisk kommunikationsrådgivning, været direktør og partner i Advice A/S i en årrække og herudover arbejdet som partisekretær for Socialdemokratiet. Jens Christiansen er uddannet cand.scient.adm. fra RUC i 1996.

Han tiltræder stillingen i dag.