Regeringen vil skærpe bopælskravet for statsborgerskabsansøgere

Ansøgere om dansk statsborgerskab skal fremover blive boende i Danmark frem til, at de erhverver dansk statsborgerskab. Det fremgår af et lovforslag om tildeling af dansk statsborgerskab, som regeringen fremsætter i dag.

I dag kan ansøgere om dansk statsborgerskab bo i et andet land, når de deltager i en grundlovsceremoni og dermed erhverver dansk statsborgerskab. Det ønsker regeringen at gøre op med og lægger derfor op til at skærpe bopælskravet for visse personer, der søger om dansk statsborgerskab.  

De fleste personer, der erhverver dansk statsborgerskab, er forpligtet til at deltage i en grundlovsceremoni. Regeringens forslag vil betyde, at disse personer fremover skal have bopæl i Danmark frem til det tidspunkt, hvor de deltager i ceremonien og dermed endelig erhverver dansk statsborgerskab.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:
”Det er ikke alle og enhver, der hverken kan eller skal have dansk statsborgerskab. Det er stort, når man bliver tildelt det, og når det sker, så betyder det, at man gerne vil være en del af Danmark. Derfor stiller vi allerede en lang række store krav. Og derfor skal man selvfølgelig også bo her i landet, når man bliver dansk.

Sådan har det ikke været indtil nu. Der har man kunnet flytte til udlandet dagen efter, at Folketinget har vedtaget et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det vil vi lave om. Frem til du giver håndtrykket til ceremonien, skal du bo i Danmark. Det er sund fornuft. Derfor er jeg meget glad for, at vi præsenterer dette forslag til lovændring.”

Den foreslåede ændring om et supplerende bopælskrav forventes at blive fremsat for Folketinget den 27. april 2023 og vil, hvis den vedtages, træde i kraft den 1. juli 2023.

Det supplerende bopælskrav vil fremover fremgå af de lovforslag om tildeling af statsborgerskab, som Folketinget skal stemme om.

FAKTA: Sådan bliver man dansk statsborger

For at blive dansk statsborger skal man som udgangspunkt leve op til en lang række krav om bl.a. beskæftigelse, danskkundskaber, kriminalitet mm. Det kan du læse mere om her.

Et af kravene er desuden, at man består indfødsretsprøven af 2021, som du kan finde her.

Hvis man opfylder betingelserne – eller får dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg – optages man på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, der skal behandles i Folketinget. Det skyldes, at det fremgår af den danske grundlov, at man kun kan få dansk statsborgerskab ved lov.

Efter lovforslag er vedtaget og trådt i kraft, skal de fleste ansøgere inden for to år efter vedtagelsen af lovforslaget deltage i en såkaldt grundlovsceremoni, hvor de bl.a. skal give hånd til borgmesteren eller en rådmand og skrive under på, at de vil overholde den danske grundlov. Herefter erhverver de dansk statsborgerskab og får udleveret deres statsborgerretsbevis.

Visse grupper er undtaget fra kravet om at deltage i en grundlovsceremoni. Det gælder personer med bopæl i Grønland eller på Færøerne, personer under 18 år, personer, der er undtaget fra kravet om bopæl her i landet, eller som er meddelt dispensation herfra af Folketingets Indfødsretsudvalg, samt personer, der er født statsløse i Danmark, og som erhverver dansk statsborgerskab i medfør af de særlige retningslinjer for denne gruppe.